DLPVelkommen - Den Gamle Eg

Den Gamle Eg
Fotos, Billeder, Tanker og Nyheder
Den Gamle Eg
Gå til indhold
Velkommen til Den Lille Positive
Her dyrker vi Positive, Glade, Sjove, Kærlige og Varme
Tanker, Oplevelser og Billeder.

Idéen opstod da bølgen af Corona-Virus tog en alvorlig drejning i slutningen af oktober 2020.
Blandt andet kom der restriktioner på hvor mange mennesker som må være samlet, også privat. Og anbefalinger om at begrænse sig til kun at have social omgang i en meget snæver kreds.





Noget af det der gør det dejligt at være sammen med andre mennesker er blandt andet, at man hurtigt begynder at fortælle hinanden om de oplevelser, man har været ude for de seneste par dage, uger, måneder eller år.
OK! Nogle gange handler det også om beretninger af ubehagelig karakter, men når jeg tænker tilbage, så har det været en god aften, når der primært har været positive oplevelser på tapetet.

I den nye Corona-situation kommer mange mennesker til at være helt alene i størstedelen af tiden.
Jeg selv er en af dem, som mest er alene, og jeg savner de hyggelige timer sammen med familie og venner, og de dejlige aftener med Fællesspisning i Ellinge Forsamlingshus, og alle besøgene af eller hos familie, venner og bekendte.
Udvekslingen af positive historier kommer til at gå i stå.

Derfor har jeg oprettet dette lille afsnit, hvor jeg vil fortælle små hyggelige, gode, sjove, varme, kærlige, glade og positive oplevelser, og jeg inviterer alle andre til at komme med deres egen lille positive oplevelse.

Send dit bidrag til:


Spilleregler
Der er ikke så mange spilleregler, men negative eller kontroversielle beretninger kommer ikke på.
- Tekster skal være skrevet af dig selv, men naturligvis må der gerne være citater.
- Er der billeder med, skal du selv eller en nær familie have taget dem.
- Billeder hentet fra Internettet kommer ikke med.
- Du kan godt få indsendte indlæg optaget under pseudonym, men jeg skal vide hvem det er, der har leveret indlægget.

- Indlæg vil kun blive redigeret hvor der tydeligt er en "slå-fejl".

Den Gamle Eg
Tilbage til indhold