Bygninger
Pårupvej 61
En tur omkring Pårupvej 61 - "Husflidskolen" - en augustdag i 2021.
Men først et kig på hvordan det så ud 13 år tidligere.
Rundt omkring | ||
Den 17. april 2008.
Den 21. august 2021.
Egentlig ville jeg kun ud og tage ét eneste billede, nemlig af græsset som det ser ud, efter jeg er begyndt at slå det med den nye benzin-drevne plæneklipper, og at de gamle "baner" er væk, og at højdejusteringen har gjort græsset tættere og grønnere.
Men så blev jeg så glad for hvordan haven er kommet til at se ud, efter den store omlægning, som jeg begyndte på et år tidligere - det nye "look" er slået igennem, og det er blevet stort set, som jeg havde forestillet mig det.
Der mangler stadig et par få justeringer, og at det lille bed foran terrassen for alvor får fat, så jeg kan begynde at tynde i det.
Og så er der en del bare pletter i græsset, men jeg tror ikke på det kommer helt i orden før næste forår.
Her er en rundtur, med et par gentagelser her og der.
Kom med indenfor.
Tidligt om morgenen den samme dag. Det havde været koldt om natten.
Haren sad og spiste sin morgen-salat.
Lige omkring frokost-tid var solen ved at komme igennem.
Banerne i græsset går ikke længere parallelt med havens grænser, men følger den rute jeg kører rundt, og ruten er ikke den samme hver gang.
En masse Stauder er blevet fjernet.
Der er stadig flere bare pletter i græsset.
Det lille bed foran terrassen ser lidt vildt ud lige nu. Men det skal have lidt mere fat, inden jeg begynder at tynde og forme det.
Stativet der holder den store Klematis skal justeres, for fremover får den ikke lov til at brede sig så meget.
Så halvdelen af jern-pindene bliver fjernet.
Den lille terrasse har ikke været brugt en eneste gang i år. Det har ganske enkelt ikke været så varmt, at det har været tid til at sidde der.
Det er ikke mange gange der er blevet lavet grill-mad i år. Jeg tror ikke det er mere end fire gange.
Her bor jeg, og har gjort det siden 1. juli 2004.