Opdateret: 20. januar 2026, kl. 10:49
Tirsdag den 20. januar 2026



Omplantning


Jeg fik en af de nydelige sidegevinster som blev uddelt ved Fællesspisningen i Ellinge Forsamlingshus i december.
Nu er den begyndt at skyde, så jeg mente, at den fortjente en større potte, og derfor blev den i dag omplantet.
Allerede et par timer efter omplantningen, var den lille grønne spire blevet meget større, og havde fået den karakteristiske røde farve.
Torsdag den 15. januar 2026
Dekoration

Det ligner en blanding mellem en ting af Robert Jacobsen, et plyndret Fastelavnsris og en kikset blomsterdekoration, men det er bare en Vinstok i haven, som lige er blevet vinterklippet.
Nede mellem stokkens første ben ligger der en fuglerede - den var hjem for et kuld Solsorte sidste sommer - måske er det dem, der kommer i haven hver dag og nusser rundt efter føde.
Torsdag den 8. januar 2026

Godt begyndt

Dette motiv fanger jeg igen og igen.
Jeg synes, at det er et de smukkeste steder i Ellinge.
Den første uge i 2026 har været god.
Jeg har fået lavet en masse, og de få steder hvor der har været hængepartier er blevet ryddet op - på nær én, men der er fokus på den ene ting, hvor det har været svært at få overblik over problemet, men nu er det faldet på plads, og jeg kan begynde at arbejde med kreative idéer til at få problemet løst.
Derfor mener jeg, at året 2026 hos mig er godt begyndt, og jeg føler mig rigtigt godt tilfreds.
Torsdag den 1. januar 2026

Godt Nytår 2026

Det er den 1. januar 2026.
Nytårsaften er overstået, og i Ellinge var det ret stille.
Jo! Der var fyrværkeri, men i forhold til tidligere, så var det begrænset, og da jeg gik i seng omkring klokke to, var det kun fyrværkeri fra Ferritsev og Rolfsted, jeg kunne høre.
Solen sår lavt (billedet er fra i tirsdags), men dagen er tiltaget med 8 minutter i henhold til suninfo.dk.
Jeg holder lav profil i dag. Ikke på grund af hovedpine, for her gik det sobert til i går - men fordi jeg gerne vil begynde året stille.
Der er lidt steg i køleskabet fra i går, og en rest Boblevand, som skal nydes til frokost, og så vil jeg ellers drive den af.
Der skal nydes et par kapitler af den bog, jeg begyndte på i juledagene - det er en roman af Jane Aamund, og det er altid god underholdning.
Jeg kommer nok ikke ud og gå, for der er heftige byger på vej. Så jeg venter til i morgen, hvor der er lovet byger, men også perioder med tørt og sol.
En skøn fredelig og rolig begyndelse på året 2026.
Godt Nytår.
Tirsdag den 23. december 2025

Frokost
Lille Juleaftens Dag

Lille Juleaftens Dag!
Nu kommer der flere dage med stort indtag af både det ene og det andet - And, Rødvin, Ris a'la Mande, Røget Laks, Øl, Snaps, Frikadeller, Mørbradbøffer - og jeg skal komme efter dig.
Jeg havde haft gæster om formiddagen, og burde egentlig lege munk, kravle ind i min celle og leve på vand, brød og kaffebønner.
Men - jeg havde sådan en lyst til at gå i køkkenet og lave et eller andet - småt og lækkert.
Det blev til en Salat med Spidskål, Pære, Mozarella, Parmesan og Balsamico, samt stegte Pærer og ristet Baguette med Hvidløg, og et glas Hvidvin fra Alsace.
Lidt - men pokkers godt.
Glædelig ForJul og Godt NytHår
Fredag den 12. december 2025


Skifte
Det er slut med at hente friske Tomater i drivhuset.
Derfor skiftede jeg i går, og begyndte at hente Tomater fra fryseren.
Det betyder også, at det er slut med at lave salater til hverdag, og i stedet bliver der lavet min egen version af Ratatouille.

Kun Tomaterne er fra fryseren.

Men resultatet er fremragende - Stegte Kyllingebryster med Ratatouille, og Baguette som lige har fået en hurtig tur i AirFryeren for at få sprød kant, og derefter gnedet med frisk Hvidløg.
Men derfor kan det alligevel sagtens ske, at der kommer friske salater på bordet, men det næste halve års tid bliver det enter uden Tomater, eller med købe-Tomater.
Fredag den 5. december 20254

Oppe og i gang
Jeg har lige haft 3 ugers tid uden ret meget andet en snøften og feber og manglende appetit i bevidstheden.
Men nu er det forbi.

Jeg er oppe. Feberen er væk. Appetitten er kommet tilbage.
Knæene er stadig lidt slatne, så det er ikke de store energiske udfoldelser, der præger dagen, men jeg er begyndt på de daglige rutiner med motion igen, og det hjælper.
Lidt friske Appelsiner, lidt god mad, en tår vin, og en lille Cognac lige inden sengetid gør underværker.
Torsdag den 13. november 2025

Salat

Nu er det snart slut med at hente friske Tomater i drivhuset.
Og så skruer jeg også ned for servering af Salater til aftensmaden, for der ligger en masse Tomater i fryseren, og de skal jo også bruges til noget fornuftigt.
Men de duer ikke til salater, for når de er optøet, er de klasket helt sammen.
Men i stedet laver jeg Ratatouille - fransk inspireret grøntsags-biksemad.
Det smager himmelsk, og der er Tomater nok i fryseren, så der er til en gang midt i februar eller der omkring.
Men nu skal jeg lige have høstet de sidste Tomater i drivhuset - der er nok til tre til fire dage.
Onsdag den 5. november 2025

Lav Sol over Ellinge

Klokken var 10.36, og solen kom ikke ret meget højere op den dag.
Der er stadig halvanden måneds tid til, at det igen går den anden vej.
Men selvom det er den mørke tid, så er der egentlig mange lyspunkter derude.
Torsdag den 30. oktober 2025
Mørketid
Det er tidligt mørkt, og vi kan lige så godt acceptere og vænne os til det.
Det er Vintertid, og der går måneder, inden det igen bliver lyst.

Klokken var kun 17.38.
Det er ikke længe siden, at solen stadig stod og bagte ned i haven på den tid af dagen.
Nu er der kun lys fra lampen ude på stien.
Men så er det jo godt, at man kan få sommer-fornemmelser i kroppen, ved at lave lidt lækkert til aften.

Her er det en salat med Spidskål, Rødløg, Broccoli, små Tomater, og Parmesan.
Det hele gavmildt stænket med min egen hjemmerørte dressing.
Til det var der et lille stykke stegt Kyllingebryst, og et par skiver god Flutes dryppet med Olivenolie, og gnedet med Hvidløg.
I glasset var der Hvidvin fra Bergheim i Alsace.
Så skinner Solen alligevel.
Lørdag den 25. oktober 2025

Fredagsmad

Det var fredag.
Det er her i huset det samme som vin-aften, og til det hører der noget lækkert mad.
I går blev det til stegt Andebryst og Rødvin.
And og tilbehør blev lavet i AirFryer - nemt og alligevel velsmagende.
Onsdag den 22. oktober 2025


Refleksioner
Forleden sad jeg og holdt mørkning, og lod tankerne køre deres eget løb.
Bagefter søgte jeg at holde fast i nogle af hovedpunkterne, og de kommer her.
Drømmen som 18 årig var:
- Blive boende i Hjørringgade på Østerbro i København
- Hjem fra milli, og tilbage til Aller
- Opspare til bolig i ungkarlesiloen
- Studere videre i det grafiske
- Kunne smutte hen og få kaffe, kage, cognac og læse på Nørrevoldgade i København.
Og ellers leve stille og roligt, i gode økonomiske rammer.

Udsigten fra boligen i Hjørringgade på Østerbro i København, cirka 1967.
"Ungkarlesiloen" kan ses bagved siloen midt i billedet.
Det blev til:
- Pårupvej 61 i Ellinge
- Folkepensionist
- Er fortsat i tvivl om det grafiske skal være foto eller pensler
- Kan smutte hen og få kaffe, kage, cognac og læse i Nørregade i Nyborg.
Og lever stille og roligt, i gode økonomiske rammer.
Kaffe (Café au Lait), kage og Cognac i Nørregade i Nyborg i 2025.

Egentlig er det ikke gået helt galt.
Tirsdag den 14. oktober 2025

Lækker salat

Tynder skiver Æbler inde fra naboens have, halve Tomater fra mit eget drivhus, halverede Vindruer ude fra haven, tynde flager af Parmesan fra Nemlig, og så en stribe Balsamico, som bare stod i køleskabet.
Det er egentlig uartigt at kalde det for en Salat - for det er i virkeligheden Slik.
Men jeg fik lidt stegt Kyllingebryst til, samt lidt lun Baguette og et glas Hvidvin, så det var aftensmad.
Mandag den 29. september 2025



Søndags frokost
Der er stadig rester af Oksebrystet, som kom på bordet første gang i fredags.
Søndag kom der først en servering ved frokost-tid.

Tynde skiver Oksebryst med Balsamico.

Salat med Balsamico og Parmesan.

Anrettet med Baguette, øl og snaps.
Det kunne godt have fortjent en flaske vin - men det var jo en søndags frokost.
Søndag den 28. september 2025

Lørdags frokost

Der var masser af kød tilbage efter fredagens varme ret med Kogt Oksebryst.
Så der kom en kold anretning på bordet lørdag til frokost - med øl og snaps.
Søndagens frokost bliver nok noget i samme retning, men der bliver formentlig lavet en frisk salat i steder for kartofler, men saucen! - den bliver der ikke pillet ved - hold da helt op, hvor den smager skønt - både varm og kold.
Jeg fik slet ikke taget billeder af fredagens tallerken - det var så lækkert, at jeg var bange for at ødelægge kameraet med dryppende mundvand.
Lørdag den 27. september 2025

Mums

I søndags sad jeg og bladrede i nogle gamle fotografier.
De var fra engang sådan cirka i midten af 1950'erne, og viste min mormor og morfar i deres lejlighed på Lauravej 25 i Valby ved København.
Mens jeg kiggede og mindedes, følte jeg lugten der var i stuen dengang, og det var en blanding af cerutter, og kogt oksekød.
Oksebryst kostede dengang ikke ret meget, det var nærmest billig-mad, og der blev ofte lavet kogt oksebryst, som blev serveret i tre variationer:
- Peberrodsovs
- Brun sovs og
- Løgsovs.
Jeg fik lyst til lave den med den brune sovs, og bestilte Oksebryst til levering fra Nemlig, som jeg normalt får besøg af hver tirsdag.
Fredag midt på eftermiddagen begyndte jeg tilberedningen.
Her er vandet lige blevet skummet af, og der er kommet grøntsager i.
Tre en halv timer senere sad jeg ved bordet, og stuen duftede som dengang - bortset fra det der med Cerutterne.
Det smagte himmelsk.
Og så er der mad til flere dage.
I aften står den på Oksekødssuppe.
I morgen er der kold oksesteg til frokost.
Hvad der bliver af resten, det finder jeg ud af, når vi kommer nærmere, men ialt er der kød til 5 til 6 måltider, måske til 7.
Torsdag den 18. september 2025

Igen på farten
I går var jeg atter en tur i Nyborg.
Der var lige tid til et par få billeder med mobiltelefonen.

Der kommer flere på www.ellinge.dk de næste par dage.
Torsdag den 11. september 2025
Alligevel
I forgårs skrev jeg, at nu kunne det ikke blive bedre med min nye dressing til salaten.
MEN!!
I går blev den alligevel bedre.
Jeg ændrede lidt på opskriften, og den nye er:
1 theske Ingefær-pulver
2 theskeer Olivenolie
1 theske Balsamico
2 theskeer Akaciehonning
- og saften af 1/4 Lime-frugt.
Rørt godt sammen, og dryppet ud over den færdigt anrettede salat.
Derefter blev der strøet med en par flager frisk-skåret Parmesan.

Her serveret med et stykke Kyllingebryst, vendt i Olivenolie og drysset med Rasp, og stegt i AirFryeren i 19 minutter.
Samt ristet Baguette, smurt med saft fra et frisk fed Hvidløg.
Og så et glas kølig hvidvin fra Bergheim i Alsace.
Salaten er igen med friske Vindruer ude fra haven.
Kan det nu overhovedet blive bedre?

Tirsdag den 9. september 2025


Sådan

Efter mange, mange eksperimenter for at komme frem til den helt rigtige smag på en salat-dressing, nåede jeg i går i mål.

Dressingen består af:
1 theske Ingefær-pulver
2 theskeer Olivenolie
1 theske Balsamico
1 theske Ahornsirup
- og saften af 1/4 Lime-frugt.
Rørt godt sammen, og dryppet ud over den færdigt anrettede salat.
Her serveret med et stykke Kyllingebryst, vendt i Olivenolie og drysset med Rasp, og stegt i AirFryeren i 20 minutter.
Samt ristet Baguette, smurt med saft fra et frisk fed Hvidløg.
Og så et glas kølig hvidvin fra Bergheim i Alsace.
Salaten er med friske Vindruer ude fra haven.
Så bliver det vist ikke bedre.
Tirsdag den 2. september 2025


Eksperiment

Efter at have lært Restaurant "Apoli" i Nyborg at kende, har min madlavning taget en drejning.
Der er nogle af de ting den søde pige i køkkenet laver, som jeg er begyndt at sætte fokus på.
Lige i øjeblikket handler det om brugen af Balsamico.
Den måde som hun gør det på, giver maden et pift, lige på det rigtige tidspunkt.
Jeg prøvede at gøre det efter, men jeg brugte alt for lidt eller alt for meget Balsamico, så det fungerede absolut ikke.
Her er to billeder af æggeretter.
Det første er retten, som jeg plejer at lave den, med Tomatketchup som basis.
Det første er retten, som jeg plejer at lave den, med Tomatketchup som basis.
Det smager ganske udmærket, men der mangler noget.
Den anden er efter inspiration fra "Apoli", og denne gang fungerede det.
I den er der ingen Ketchup, men små strimler af Kyllingebryst, som forinden er blevet brunet på panden, og så har hele retten fået tre theskeer med Balsamico dryppet over, inden retten fik lov til at stege færdigt.
Det gav det ønskede pift.

Ellers har hun inspireret mig at tilberede Kyllingebryst på en anden måde, end jeg plejer.
Det handler især om at komme fyld i brystet, og om at panere det.
Ved paneringen skærer jeg først Kyllingen i passende størrelser, og skærer lommer i til fyldet. Derefter kommer Kyllingen i en pose, med et pænt skvat Olivenolie, og får lov at ligge en halv times tid.
Derefter kommer jeg en skefuld Rasp i posen og ryster godt. Så får den igen en halv times hvile, inden jeg fortsætter med at komponere det fyld, som skal i. Det handler ofte om Hvidløg, Rosmarin, Timian og Oregano, men det bliver hele tiden komponeret om.
Og de eksperimenter går der nogen tid med.
Jeg glæder mig altid til at skulle i gang med at lave aftensmad.
Lørdag den 23. august 2025

August

Vi er forbi midten af august, og dagen er blevet forkortet med næsten tre timer.
Men der er stadig en masse at glæde sig over ude i haven.
Mandag den 18. august 2025




Kunstig Intelligens
Jeg er meget interesseret i at vide en masse om AI (Artificial Intelligence = Kunstig Intelligens).
Derfor læser jeg en del om emnet, men uden egentlig at blive ret meget klogere.
De fleste af de "forklaringer" jeg har fået, er egentlig ikke forklaringer, men en slags "reklame-slogans", som prøver at overbevise sig selv om, at AI "bare er det bedste".
Så jeg lavede et lille forsøg for at se, hvor Intelligent Googles søgemaskine er.
Jeg valgte at søge på "en misforståelse" - nemlig udtrykket "Fait accompli" - men jeg søgte på den danske lydversion, som kunne være "Fætter Kompli".
Her er hvad jeg fik af svar som første søgeresultat:


Det er efter min opfattelse ikke noget særligt Intelligent svar - det er nærmest dumt, som et svar fra en "Kloge Åge", som bare vil være smart og havde det sidste ord.
Men se så her, hvad der var søgeresultat nummer to:


Hvis det første søgeresultat var blevet indledt med noget i retning af "Måske søgte du på "Fait Accompli", som med danske ører kunne lyde som "Fætter Kompli" - så var det måske lidt mere Intelligent.
Og alligevel synes jeg, at det trods alt er ret Intelligent, når søgeresultat nummer to egentlig er det rigtige svar.
Men det første resultat er ret kikset.
Torsdag den 14. august 2025





Inspirerende?

Jeg kan heldigvis finde mange, rigtigt mange smukkere steder i Nyborg og omegn, end det jeg oplevede på en halv times tid i går.




Mit svar er helt klart - NEJ.
Men jeg er også en sur gammel stodder.
Torsdag den 7. august 2025

Kerteminde

I går var jeg en tur i Kerteminde.
Det var en dejlig tur med mange gode oplevelser.
Der er oprettet en serie med fotos fra turen.
I menu'en - vælg Interne links, rul ned og vælg Kerteminde, vælg derefter 2025 - eller tryk her.
Tirsdag den 5. august 2025


Før og Efter
Pårupvej 61 - den 24. juli, og igen den 26. juli 2025.


Det er ikke smukt - men noget pænere.
Lørdag den 2. august 2025
14. februar
7. marts
3. april
30. april
20. juni
28. juni
2. juli
9. juli
16. juli
23. juli
28. juli
Gang i den
Her i 2025 har jeg virkelig fået gang i den igen.
Se lige på hvor mange gange jeg i 2025 har været på tur uden for Ellinge frem til i dag.
14. februarLangeskov
7. martsNyborg
3. aprilOdense
30. aprilNyborg
20. juniNyborg
28. juniNyborg
2. juliNyborg
9. juliNyborg
16. juliNyborg
23. juliNyborg
28. juliNyborg
En af årsagerne til at det har kunnet lade sig gøre er, at de to piger i København har fået fat i den rigtige ende.
Deres idéer ser ud til at have været helt rigtige, og jeg har det helt fint.
Der er stadig lidt kriller i maven om morgenen, når jeg ved, at det igen er en dag, hvor jeg skal ud og køre.
Men det går hurtigt over.
En anden årsag er, at jeg har fundet ud af at benytte Flextrafik, hvor jeg ringer om morgenen og bestiller en Flextaxa, og så ringer igen når jeg skal hjem.
Næste tur bliver formentlig på onsdag, men der bliver det noget nyt - igen.
Efter en masse bøvl med at benytte automatisk bestilling, ser det ud til, at det nu fungerer, og onsdag morgen bestiller jeg udtur og hjemtur via app'en på mobiltelefonen. Bare det at skrive om det her, giver kriller i maven, men jeg tror, at det bare er den første tur der skal overståes, og så fungerer det derefter. Tror jeg.
Det er lidt usikkert endnu hvor jeg skal hen.
Måske bliver det bare en tur til Nyborg, for ikke at få mere end ét usikkerhedsmoment ind i det.
Eller også bliver det en tur til Kerteminde, men så er der pludselig flere ting som skal prøves første gang, og pigerne vil først beslutte sig for henholdsvis Nyborg eller Kerteminde i løbet af tirsdagen.
Jeg håber på en vellykket tur til Kerteminde på onsdag. Og at app'en fungerer.
Søndag den 27. juli 2025

Gavlen

Den sydvendte gavl er ret udsat.
Regnen står ofte direkte ind på muren, og får pudset til at løsne sig, og kommer der frost umiddelbart efter, så går det helt galt.
I den forløbne uge har jeg banket det løse puds af, og malet det hele over - det vil sige, op til den kant, som jeg tør kravle op til.
Det der er ovenfor må udlejeren tage sig af.
Men det har pyntet, på trods af de "ar" som stadig er at se.
Fredag den 18. juli 2025



Turist

Endnu en gang har jeg leget turist i Nyborg. Det var i onsdags.
Det er blevet et fast ritual, at jeg slutter turen med et besøg på "Jimbo's Kaffebar", hvor jeg får en Café au Lait, et stykke af dagens kage, og en Cognac.
Men de kunne ikke finde flasken med Cognac, og havde sendt én ud for at kigge på lageret - hvor der heller ikke var noget.
Så sendte chefen en af pigerne hen i vinhandlen, og derfor er der alligevel Cognac på bordet.
Se det kalder jeg service.
Forinden havde jeg brugt et par timer på at gå rundt i byen.
Jeg var også inde på "Apoli" for at få frokost, og det var, som hver gang, en god oplevelse. Denne gang fik jeg Antipasti og kølig hvidvin.

Et kig inde fra Museet Borgmestergården, over til "Apoli", hvor der er servering udenfor.
Jeg foretrækker dog at sidde inde, og der ser sådan ud.

Fredag den 11.juli 2025



Gode udsigter
De to piger i København siger, at det går over al forventning med mit helbred.
Og jeg smutter til Nyborg én til to gange om ugen i øjeblikket, og der er absolut ingen problemer med det - hverken før, under eller efter turen.
Jeg har endda fået nye bekendte i Nyborg, fordi jeg kommer der så ofte, og render på de sammen igen og igen.
Det er blevet faste punkter på dagsordenen, at jeg skal have frokost på Apoli, og eftermiddagskaffe hos Jimbo's.
Så der nyder jeg udsigterne.

Fra Apoli.

Fra Jimbo's.
- og så en helt anden udsigt - nemlig fra Birkhovedvej.

Torsdag den 3. juli 2025








Atter i Nyborg
Pigerne presser på for at få mig "Køreklar".
Så i går var jeg atter i Nyborg.
Denne gang var det ikke planlagt, men helt spontant fra morgenstunden.
Det blev en varm tur, for temperaturen kom over de 30 grader i skyggen.
Jeg gik lidt rundt, og så på klargøring til ridderturnering på Torvet i anledning af "Danehof" i Nyborg den kommende week-end.


Jeg overværede en Kroning.
Nogle damer havde fået lov til at låne en tom forretnings udstillingsvinduer til præsentation af flere meget flotte, historiske dragter.
Jeg kom forbi, netop som en af modellerne skulle Krones.
---------
Og så var jeg inde og spise frokost hos "Clark's" i lystbådehavnen i Nyborg.


Salat med Laks og Avocadomousse.

Pasta Mexico.


Om det besøg kan jeg kun sige, at portionerne var store, vandet var koldt og der var isterninger i.
---------
Jeg sluttede dagen med forkælelse hos "Jimbo's".

Smilende, frisk og glad servering
Dér havde jeg slet ikke lyst til at gå fra, og jeg kommer igen og igen.
---------
Her dagen efter har jeg det strålende. Ingen bivirkninger efter turen, bortset fra lidt opstød med laksesmag.
Pigernes behandling ser ud til at fungere efter hensigten.
Jeg stiler efter at komme en tur til Fåborg, for jeg savner Faaborg Museum, så en gang i juli bliver det nok til den første "længere" tur i år.
29. juni 2025



Igen på tur

Det går bedre og bedre, og nu har jeg igen været på en tur til Nyborg.
Med Flextaxi er det nemt og rimeligt billigt - kr. 120 fra Ellinge til Nyborg og retur.
For mig er det som om, alle porte står åbne.
Frokost hos "Apoli", og både mad, stemning og betjening er lige som jeg godt kan lide det.
Lidt senere var jeg igen inde hos "Jimbo", og blev forkælet med Café au Lait, Jordbærtærte og Cognac.


Baqefter var der underholdning nede ved havnen, hvor der blev spillet gamle kendte sange fra 1960'erne, hos "Lause".
Jeg regner med, at det bliver til en tur igen i næste uge. Måske onsdag, hvor de lover op til 28 graders varme.
21. juni 2025

Hurra

Jeg har længe savnet et lille hyggested, hvor jeg kunne gå ind og få en kop kaffe, og læse i en bog en times tid - og måske få et lille stykke kage, og måske en lille Cognac til.
Der var sådan et sted i København, og der kom jeg af og til i "gamle dage".
I går fandt jeg lige stedet.
"Jimbo's" i Nørregade i Nyborg.
Jeg gik ind og bestilte en kaffe og et stykke kage og en Cognac, og så blev jeg ellers bare forkælet.
Stedet er noget mindre, end det i København - men hvad, Nyborg er jo også mindre, så det passer meget godt sammen.
Det bliver helt sikkert mit nye hyggested i Nyborg.
17. juni 2025

Sommerglæde

Jeg var en af de heldige, som fik overrakt en buket i forbindelse med Sommerfesten 2025 i Ellinge i den forgangne week-end.
Den er jeg meget glad for, og den står og pynter på spisebordet, lige midt i stuen.
Det var i det hele taget en dejlig Sommerfest, og jeg er imponeret over de to piger, som fik det hele stablet på benene.
Hvis du er nysgerrig, så er der en masse billeder fra Sommerfesten - tryk her.
Tirsdag den 10. juni 2025
På billedet her er hun 2 år.


Den 10. juni 1927
På den dag blev min mor født, og derfor ville hun i dag være blevet 98.
På billedet her er hun 2 år.Der er hele tiden ting som kan fejres, og dermed få livet til at være en fest.
Forleden ville jeg starte grill-sæsonen, men det regnede og blæste, så jeg droppede grillen, og lavede maden i Air Fryeren i stedet.
Det ligner mad fra gas-grillen, og det smagte også sådan.

Kyllingebryst - flækket, og fyldt med strimler af Bacon, tynde skiver Hvidløg, og groft hakket Persille.
Dertil en salat med Tomat, Asparges og tynde, tynde skiver Hvidløg

Lidt Olivenolie over, og dertil skiver af lun Flutes, og kold Hvidvin fra Alsace.
Fredag den 30. maj 2025
Torsdag den 29. maj 2025 var en god dag.



En god dag
Torsdag den 29. maj 2025 var en god dag.Flaget var oppe på Trekanten i Ellinge.
Nogen siger, at det var på grund af Kr. Himmelfartsdag.
Jeg mener det var fordi Brian Eg blev 50 år.
Jeg var inviteret til fest på Sjælland, men er stadig ikke helt stabil med hensyn til transport.
En tur til Nyborg går fint, men jeg er blevet anbefalet at holde mig til den slags kortere ture, indtil videre.
Men hjemme i Ellinge fejrede jeg 50 årsdagen for Brian's indtræden på livets scene.
Jeg fik kold Kyllingebryst i tynde skiver, med lun og sprød Bacon, og Nye Kartofler fra naboen, og friske grønne Asparges som lige var blevet vendt i bacon-fedtet. Der var også en lille skål med hjemmerørt Estragon-smør.
Dertil en lille let salat med friske Tomater og tynde skiver Asparges, dryppet rundhåndet med Olivenolie.
Og der blev skyllet med kølig Hvidvin fra Bergheim i Alsace.


Søndag den 4. maj 2025


Lækkert

Inspireret af den skønne frokost på Restaurant Apoli i Nyborg forleden, arrangerede jeg noget lækkert til aftensmaden lørdag.
Fyldt Kyllingebryst med rød salat, Croutoner, og kølig Hvidvin fra Bergheim i Alsace.
Det osede af Hvidløg. Salaten dryppede af saft fra en Lime-frugt, og Croutonerne dryppede af Olivenolie.

På billedet her, kan jeg godt se, at jeg ikke fik gjort nok med hensyn til at få det hele dekoreret.
Men hvad man ikke kan se på billedet er, at det hele var dekoreret med Duft.
Hvad der var fyldt i Kyllingebrystet?
Ja, det var proppet med tynde skiver Hvidløg og en masse friskplukket Persille.
Torsdag den 1. maj 2025





Nyborg

Jeg var en tur i Nyborg i går.
Det gik nemt med Flextaxi, men det kræver tålmodighed.
Man skal bestille senest to timer inden afgang, og det er ok.
Men at vognen først kommer 20 minutter senere end aftalt, kræver, at man har tålmodighed, og en fast tro på, at vognen kommer, og at de ikke har glemt min bestilling.
Til gengæld er det billigt. Meget billigt.

Der bliver ruget over situationen.

Restaurant Apoli var en god oplevelse.


Se flere billeder fra den tur - tryk her.
Flere ture og alt er ok
I år har jeg indtil nu været på flere ture udenfor Ellinge:
- Februar: Langeskov
- Marts: Nyborg
- April: Odense og Nyborg.
Og det er gået godt hver gang.
Her dagen efter den seneste tur til Nyborg er alt som det skal være.
Ingen ubehagelige eftervirkninger.
Så jeg glæder mig til mange flere ture i løbet af sommeren.
Onsdag den 23. april 2025



Påskelam
Påsken er forbi, og her stod den på Lammekølle.

Her er den lige taget ud af ovnen for at hvile.

Så er der ellers store flotte skiver på tallerkenen.

Bagefter blev knoglerne pillet rene, og der blev lagt i poser i fryseren, så der er til Lammeragout til mindst syv dage.
Da knoglen var renskåret, var der stadig lidt tilbage, som jeg gnaskede, så jeg blev fedtet helt om i nakken - og kom igen til at huske, dengang da Andy gjorde det samme i Sorø for omkring 50 år siden.
Fredag den 4. april 2025



Odense

I går var jeg et smut i Odense, i herligt forårsvejr.
Blå himmel, lunt i solen, men koldt i skyggen.
Det vrimlede med piger med bare maver, og jeg spekulerer over, hvor mange af dem der i dag ligger med en dobbelt lunge-hyler.

Det var et dejligt gensyn, men stadig lidt for køligt til at være ægte turist.
Men mon ikke bliver bedre, når vi får "maj, du søde, milde" - det tror jeg, og så smutter jeg derind igen.

Se flere billeder fra den tur - øverst på denne side, vælg Interne Links, rul ned til Odense, og vælg derefter den tur, du vil se.
Tirsdag den 18. marts 2025



Studsning

I dag blev Lindetræet på Pårupvej 61 studset i toppen.
Sidste år var der så meget kaos, at jeg ikke fik det gjort, så jeg var meget spændt på, om jeg overhovedet kunne studse Linden, med det hobby-værktøj jeg har.
Men det gik fint.
Efter en lille times tid var toppen nydelig igen. Men skægstubbene bliver større for hvert år.

Som det ses på billedet, har jeg fået bil.
MEN!!
Det er naboens.
De holder der, mens de har håndværkere, som har behov for at komme ind i deres indkørsel.

Da jeg alligevel var igang, fik Sommerfuglebuskene også en omgang.
Torsdag sker der lidt mere i haven. Der er mere som skal studses og flyttes og justeres.
Sommeren er på vej, og allerede i næste uge skal vi stille urene over på den sommerlige tid.
Så der sker lidt på Pårupvej 61 i Ellinge.
Det går rigtigt godt, og jeg er klar til en tur til Odense meget snart.
Lørdag den 8. marts 2025






Nyborg
Så lykkedes det.
I går var jeg et smut i Nyborg, og der har ikke været nogen ubehagelige bivirkninger.

Det var en flot dag, med masser af sol, næsten lunt og stort set ingen vind.
Jeg fik taget en masse billeder, og de kan ses på www.ellinge.dk - tryk her.
Nyborg har mange forskellige sider.





Mandag den 17. februar 2025

Det kører

I fredags var jeg på en lille tur til Langeskov, og har været meget spændt på, hvordan det ville komme til at gå efterfølgende.
Her mandag eftermiddag kan jeg fortælle, at det kører! Jeg er helt på toppen.
Jeg har det helt fint, og der er ingen af gener, som ellers har plaget mig efter køreture.
Solen skinner på Pårupvej 61 i Ellinge.
Fredag den 14. februar 2025


Langeskov

Efter det meste af et år hjemme, var jeg igen klar til en køretur.
I formiddag besluttede jeg mig for, at det skulle være en hurtig tur til Langeskov.

Vel ankommet gik jeg en tur rundt og kiggede på centret, hvor meget var som det plejer at være. Men der også nogle få ændringer.
Nu da jeg var der, gik jeg ind og frådsede lidt Herremagasinet.
Hvordan jeg så har det i morgen - ja, det er spændende.
Men jeg føler mig helt rolig, og forventer at alt vil være ok.
Lige nu har jeg det strålende, og da det er fredag har jeg fundet en flaske rødvin frem, og den kommer på bordet i aften.
Nu går jeg ud og finder et eller andet i fryseren. Det bliver en rigtig frådse-dag.
Torsdag den 16. januar 2025



Den mørke tid
Vi er stadig godt i gang med den mørke tid på året, selvom dagen er tiltaget med 41 minutter.
Og hvad skal man så få tiden til at gå med, når det er mørkt og koldt?
At skabe noget
Jeg har valgt at bruge tid på at skabe noget, og i øjeblikket drejer det sig om et nyt maleri.
Efter mange år med eksperimenter, tror jeg, at jeg nu har fundet den vej, jeg kunne tænke mig at gå videre, men det kræver mange overvejelser og mange skitser. Det drejer sig om genstande, som kommer til at stå i hvid/lys farve, på en kulørt baggrund, som de to eksempler her under.
Efter mange år med eksperimenter, tror jeg, at jeg nu har fundet den vej, jeg kunne tænke mig at gå videre, men det kræver mange overvejelser og mange skitser. Det drejer sig om genstande, som kommer til at stå i hvid/lys farve, på en kulørt baggrund, som de to eksempler her under.
I disse mørke dage bruger jeg hver dag nogle timer på at komme videre med skitserne, og så drøner tiden afsted, og der kommer en dejlig indre varme.

Læsning
Noget andet jeg bruger tid på, er at læse.
Og så er det lækkert, at jeg selv har mange gode bøger på hylderne, men der er jo også Biblioteket i Ellinge, hvor der en masse gode bøger, både helt nye og så de med en del år på bagen.
Og så er det lækkert, at jeg selv har mange gode bøger på hylderne, men der er jo også Biblioteket i Ellinge, hvor der en masse gode bøger, både helt nye og så de med en del år på bagen.
Jeg starter altid dagen med at læse en times tid eller to, og ind imellem bliver jeg så grebet af bogen, at jeg kommer for sent i gang med dagens andre opgaver.
Ellinge.dk
Ellinges hjemmeside bruger jeg timer på hver dag.
Antallet af besøgende er rigtigt flot, så det er en fornøjelse at lave hjemmesiden.
Mental træning
Efter aftale med pigerne i København bruger jeg lidt tid på at træne til at køre en tur til Nyborg.
Det går der en lille times tid på hver dag.
Frisk luft og motion
Jeg laver stadig 75 "Sit-up's" hver morgen. Løfter håndvægte formiddag og eftermiddag.
Og så går jeg en tur. Længden afhænger lidt af vejret. Hvis det regner bliver det 0 km.
Hvis det er pib-koldt bliver det en meget kort tur rundt i Ellinge med kameraet - 1½ - 2 km.
Men når solen skinner, så kan det godt blive en længere tur. De rigtigt lange ture på 30-40 km er det slut med, og nu bliver det længste nok omkring 12-16 km.
Diverse
Og så kommer der hele tiden ad hoc opgaver. Lige i øjeblikket læser jeg en del korrektur, men ellers drejer det sig mest om at lave annoncer, og reparere beskadigede fotos.
Ma'
Jeg elsker at lave mad, og bruger timer på det, hver dag.
Ved frokosttid tager jeg en pose kød op af fryseren, og lægger det optøning - uden at se, hvad der er i pakken.
Hen på eftermiddagen kan jeg normalt ikke længere styre min nysgerrighed, og så går jeg ud og finder ud af, hvad der er i pakken.
Så begynder overvejelserne om hvordan aftensmaden skal tilberedes.
Jeg har "Indigrenser" i skuffer og på hylder og i køleskab og fryser, så jeg kan lave det meste.
I går var det en pose med to simple grill-pølser.
Ud af det kom der en mellemting mellem en Æggekage og en Omelet.
Der blev pyntet med små Tomater (også fra fryseren), lidt Bacon og grøn Peberfrugt.

Dagen før var det Kyllingebryst med en let salat af revet Gulerod med hakkede Svesker, dryppet med Olivenolie og Lime.

Hvad det bliver i aften, det ved jeg ikke endnu, for klokken er kun 11 om formiddagen, og jeg tager først en tur ud til fryseren om en times tid.
Når der er spist og ryddet til side, er der måske noget i tv, og hvis ikke, så kommer bogen frem igen.
Et sted mellem klokken 22.30 og 00.30 er det ved at være tid til at overvej at gå til ro.
Så skænker jeg en lille whisky, og sidder og tænker tilbage på den dag der gik.
Jeg tænker på hvor langt jeg er kommet med det nye maleri, hvem jeg har talt og skrevet med, og har haft besøg af i løbet af dagen, og hvad jeg har nået eller ikke fik gjort. Noterer måske noget som skal have fokus i morgen.
Nogle gange begynder tankerne at handle om fremtidsplaner, men jeg sætter dem hurtigt på pause, for jeg vil gerne vente lidt med det, indtil jeg ved om jeg får succes med køreturen til Nyborg.
På det seneste har der været mange drømmerier om en tur til Sønderborg, hvor jeg tidligere har opholdt mig meget.
Men jeg vil lige vente og se, om fremtiden handler om at tage på ture, eller om det måske i stedet skal være på indretning af hjemmet.
Så er det ellers til køjs, og for det meste "får jeg talt til 1, og så sover jeg som en Sten".
Jeg synes jeg har et dejligt liv, med en masse godt timer og indhold.
Onsdag den 6. november 2024

Luksus

Jeg har stadig grønt lys til en tur til Nyborg.
Men jeg har det luksus-problem, at der er så mange der har behov for min assistance, at der ikke er tid til at køre til Nyborg.
De to piger i København holder skarpt øje med mig, og jeg fortsætter træningen som nu tager en halv times tid hver dag, så jeg er helt på toppen og klar til at tage afsted, når der bliver tid.
Resten af denne uge er fuldt besat, men i næste uge ser det ud til, at det kunne lysne.
Der er lys for enden af vejen.
Humøret er i det grønne felt, og alt er vel om bord.
Lørdag den 28. september 2008

Goddav mand Økseskaft

Den 10. september skrev jeg "Nu sker der noget", og jeg regnede med snart at skulle prøve en tur til Nyborg.
Men sådan skulle det ikke komme til at gå.
Jeg vred om på foden, og har humpet rundt i et par uger.
Da der var Fælleskabsstafet-dag, var jeg lettere handicappet. Jeg deltog i det meste, og fik da også taget et par billeder, men det var generelt ret stillestående.
Nu er hævelsen så meget på retur, at jeg kan få sko på. Smerterne er væk, og det strammer kun en smule.
Men jeg skriver ikke noget om kommende køreture - for nu vil jeg set det, før jeg tror på det.
Tirsdag den 10. september 2024

Nu sker der noget

Jeg har lige fået besked om, at jeg snart får lov til at komme ud og lege igen.
De to piger fra København har analyseret og gjort ved, siden de var her i sidste uge, og de mener, at de har fundet løsningen.
De næste par uger skal jeg træne lidt mere end jeg plejer, og så har de indbygget en lille ændring i træningen, og de tror på, at det løser mit problem med transport.
Men allerede efter en uges tid med den nye træning, skulle jeg være klar til en prøvetur. Om det bliver alene eller sammen med pigerne, det er ikke afgjort endnu.
Så en gang i næste uge står der igen transport på programmet.
Jeg håber virkelig, at pigerne får ret, og at mit transport-problem bliver et overstået kapitel.
Fredag den 6. september 2024

Udsættelse

(Arkivfoto)
Forleden havde jeg besøg af pigerne fra København, og vi var ude på en lille prøvetur.
Den gik fra busstoppestedet på Ferritslevvej i Ellinge, sydpå til Refsvindinge, rundt om Ørbæk og så ellers lidt rundt i det skønne fynske landskab - selvom det regnede en del.
Undervejs blev jeg testet og målt på et par gange, og så blev jeg sat af ved det samme stoppested igen.
Jeg nåede lige at komme hjem, inden det igen stod ned for alvor, men jeg havde det fint.
Også dagen efter, var det hele ok.
I dag fik jeg så en afgørelse fra København.
Jeg havde håbet på grønt lys til en tur til Nyborg i dag, hvor vejret lige er til at lege turist og til at få en is nede ved havnen.
Men desværre blev jeg bedt om at holde mig fra rollen som passager i et automobil indtil videre.
Der var nogle ting, som de ville have undersøgt yderligere.
Så jeg bliver hjemme.
Til gengæld laver jeg i aften rigtig rødvinsmad, som et plaster på såret.
Fredag den 30. august 2024

På sporet igen

Efter en længere periode med nedtur, ser det ud til, at det hele er på sporet igen.
Dog træner jeg stadig med hensyn til problemet med transport.
Træningen er efter anbefaling blevet sat ned, så nu træner jeg kun 15-20 minutter hver dag.
Pigerne regner med at det nok bliver til en prøvetur en gang tidligt i september, og en af dem kommer herover og gennemfører testen.
Det bliver spændende.
Ellers fungerer alt som det skal - dog stadig lidt sjov med balancen. Humøret er i top.
Appetit og tørst er normal. Søvn får jeg nok af, så længe musene ikke holder fest på loftet.
Så alt i alt er der faldet ro over situationen.
Mandag den 19. august 2024

Langsomt

Jeg er så småt, og så langsomt, ved at komme i gang igen efter den lange nedtur, som tog sin begyndelse helt tilbage fra den 15. marts 2024, hvor jeg var til Ølsmagning i Kullerup Forsamlingshus - forløbet er stadig at læse - bare rul længere ned på denne side - tryk her.
Jeg har fået hjælp fra flere sider, både til det menneskelige og til det computer-mæssige, og nu lysner det.
Det var en lang og hård omgang, som har sat mig - ikke helt tilbage til Start - men laaangt tilbage på spillepladen.
Men nu kører jeg på, og gør hvad jeg kan, for at komme helt op til overfladen igen.
Forleden var det med lidt meditation i en fredfyldt skov.
Tirsdag den 30. juli 2024

Livet vender tilbage

Endelig ser det ud til, at der ved at være en eller anden form for stabil tilværelse på vej igen.
Min computer havde været "død" siden lørdag formiddag.
Mandag morgen havde jeg besøg af computerspecialisten, som efter et par panderynker og et par "Det var mærkeligt !, Det var mærkeligt ! " lavede nogle indgreb, og fik den til at køre igen.
Resten af mandagen brugte jeg på at få installeret alle de programmer, som jeg normalt bruger i hverdagen, og derefter lavet en total back-up af det hele.
Så stod den på oprydning og opsætning, så det hele passer til min normale arbejdsgang, og det arbejde fortsatte til midt på tirsdag formiddag.
Men så var det slut.
Jeg havde behov for frisk luft, og for at få rettet ryggen ud, og for blodcirkulation i benene, så jeg gik den første tur i vistnok 5-6 uger.
Det blev til en lille kort tur igennem Ellinge, en snak med nogen både her og der, og til et par friske fotos.
Livet er ved at vende tilbage.
Fredag den 26. juli 2024

Tak

Den seneste uges tid har jeg fået hjælp fra flere sider, og skrækken for at åbne computeren er blevet reduceret til den sædvanlige forsigtige brug af computeren, med omtanke.
Efter flere uger uden opdateringer, tør jeg nu igen.
Ovenpå de mange dage uden opdateringer, er der en masse som skal ryddes op sættes på plads.
Jeg forsøger at få det ordnet i den kommende week-end.
Tak til alle de som har hjulpet mig igennem den mørke periode.
Mandag den 1. juli 2024
Tre uger
Så er der gået tre uger.
Der er stadig ingen stemme, og humøret er sort.
Balancen svinger, så nogle dage går det nogenlunde, men andre dage er det skidt.
Jeg får ikke rigtigt lavet noget og energien er helt væk.
Mandag den 24. juni 2024
To uger
To uger uden lyd.
Jeg øver mig hele tiden med balancen, blandt andet ved at gå i haven og lave et eller andet - i går blev græsset slået, og jeg er i drivhuset for at vande og nippe Tomater hver dag. Så det bliver bedre hele tiden.
Men tavsheden og humøret er tyngende.
Mandag den 17. juni 2024
En uge
Så er der gået en hel uge uden lyd.
Både humøret og balancen er vaklende.
Søndag den 16. juni 2024
Syvende døgn
Det syvende døgn med tavshed er begyndt, og humøret er helt i bund.
Balancen har det heller ikke for godt.
Lørdag den 15. juni 2024
Sjette døgn
Balancen er blevet forværret.
Tavsheden er larmende, og fylder så meget at det næsten ikke er til at bære.
Fredag den 14. juni 2024
Femte døgn
Der er stadig tavshed, og humøret kan ikke komme længere ned.
Men "køresygen" er på retur, og jeg fik slået græsset med den nye el-klipper.
Torsdag den 13. juni 2024
Fjerde døgn
Det fjerde døgn med tavshed er i gang, og så plejer det at blive langvarigt.
Humøret er helt i kælderen.
Onsdag den 12. juni 2024
Stadig tavshed
Der er ingen forandring, bortset fra, at humøret er dalet et par grader.
Nu har der været stilhed i to døgn, og det ser ikke for godt ud.
Tirsdag den 11. juni 2024
Køreturen gik helt galt

Fredag den 15. marts 2024 var der Ølsmagning i Kullerup Forsamlingshus.
Bent Sme' og frue var så venlige at hente mig og bringe mig hjem igen.
Det var den første køretur i bil i lange tider, og bagefter var jeg dårlig.
Det tog lige omkring tre uger, inden jeg var på højkant igen.
Lige siden har jeg trænet og forberedt mig på at blive mobil igen, og var ved at være klar.
Lørdag aften - 8. juni - havde jeg en snak med en god gammel ven fra København.
Han var på vej over Sjælland og ringede for at høre hvordan det går, han nemlig fulgt forløbet hele vejen igennem, og vidste, at jeg var ved at være klar til en prøvetur.
Han skulle videre til familiens sommerhus ved vestkysten, men foreslog at han stoppede i Ellinge og kørte mig en tur, så vi kunne få en snak.
Vi tog en lille tur til Nyborg og gik lidt rundt i gaderne, inden turen gik tilbage til Ellinge, og han fortsatte til Jylland.
Om søndagen var der valg til EU-Parlamentet, og jeg var på valgstedet i Ellinge et par gange i løbet af dagen, for at have lidt stof til Ellinges hjemmeside, og kunne godt mærke, at jeg havde det anderledes, og det blev værre som dagen skred frem.
Mandag morgen var jeg dårlig, og helt på samme måde som i marts.
Det gav humøret et gevaldigt dyk. Lidt efter kunne jeg ikke tale.
Det er ellers længe siden der har været problemer med stemmen, men nu var der helt lukket for højttaleren, og samtidig var der problemerne med "køresygen".
Nu er der snart gået det første døgn med stilhed og "køresyge", og humøret er ikke det bedste.
Blokken, kuglepennen og det lille kort er fundet frem, så jeg er klar, hvis det ringer på.
Men vær forberedt på, at jeg ikke tager telefonen!
Lørdag den 18. maj 2024







Fredags lækkerier

Her er den optøede Lammekølle, som skulle sprede glæde og fornøjelse på Pårupvej 61 fredag den 17. maj 2024.
Den ligger i min afsindigt dyre Le Creuset gryde for et få stue-temperatur, efter mange uger i fryseren, og derefter to døgn i køleskabet.

Her er den stegt færdig og ligger for at samle sig, inden udskæring.

Så er der serveret - og dertil et par glas rødvin.

Ahhhh!

Den rensede knogle, fra det stakkels Lam.

Det afpillede, som i første omgang skal være til lækkerier til Pinsefrokosten i Kalvehaveskoven.
Overskuddet kommer i fryseren, og skal bruges til den ene gang Lammeragout efter den anden.

Den afvaskede Le Creuset gryde.
Det er ikke til at se, at der har været stegt mange Lammekøller i den.
Jeg fryder mig, hver gang den gryde igen skal i gang.
Torsdag den 16. maj 2024
Dejlige Fyn

Se lige her.
Efter en kort gå-tur hjemmefra ser der sådan ud.
Bakket landskab. Grønne marker.
Stråtækt hus, og køerne står og gumler.
For en dreng der er vokset op i Københavns Sydhavn er det jo som at være kommet i Himlen.
Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er for at bo i Ellinge.
Lørdag den 4. maj 2024
Carolina - Konfirmation
Carolina blev konfirmeret lørdag den 27. april 2024.
Jeg var stadig "grounded" og kunne ikke deltage, men Brian har sendt disse billeder.
Tak for billederne.

Se flere billeder - i menuen vælg "Interne links" - "Familie og venner" - "Familie og venner 2008 -" og rul laaangt ned.
Eller - tryk her, og rul laaangt ned.
Lørdag den 9. marts 2024

Lækker Kylling

Ud af fryseren, og i køleskabet dagen forinden.
Ud af køleskabet om formiddagen.
Spray med Olie, drys med salt.
En time ved 185 grader i Air Fryeren, med en halv salto undervejs, og Kyllingen er færdig.
Jeg lader den ligge og hvile, inden jeg deler den, og imens er det tid til at varme Flutes i Air Fryeren, lave en Salat, og sippe lidt Rødvin.
En herlig fredag aften var godt i gang.
Og så er der mad til tre gange mere - med lavt strømforbrug.
(Rødvinen slipper op forinden, men så er der jo andre løsninger).
Lørdag den 24. februar 2024

Det var fredag

Fredag aften er altid vin-aften, og så gælder det jo om at lave noget mad, som passer til den vin der er taget frem.
I går var det en lækker fransk Rødvin, og så var der en stor og flot Kotelet med skaft - dertil en hjemmelavet grøntsagsblanding, med en god portion Ingefær.
Det her er efterhånden gået hen og er blevet til en mad-side.
Men hvad. Var det ikke sådan det lød, da manden råbte ude i Ekkodalen:
"Hvad er livet størte Glæde", og Ekkodalen svarede "Æde".
Mandag den 29. januar 2024

Ligner det ikke ...

Jo! Det er da en Vintergæk.
Betyder det så, at Vinteren er ved at Gække væk - eller hva'.
Nogle år er Vinteren først for alvor begyndt på denne tid.
Nå. Lad os se hvad der kommer - jeg er Optimist, og tror på det bedste.
Tænk en gang
På fransk er bogstavet H stumt.
Hotel udtales "Otel".
Hiver (Vinter) udtales "Iveer"
Men bogstavet A hedder "A".
B hedder "B".
"H" hedder "Aschh",
og på både tysk og engelsk, har "Aschh"-lyden en ikke særlig pæn betydning.
Så måske udtaler franskmænd ikke H, for at vise hensyn overfor tyskere og englændere.
Torsdag den 18. januar 2024
Week-end mad

En pose med rester af Lammekøllen fra Juleaften. Tilsat lidt forskelligt.
Simre i gryden tre kvarter.
- og der er serveret.

Rigtig week-end mad.
God week-end.
Onsdag den 17. januar 2024
Ikke kun Kylling

Det er altså ikke kun Kylling stegt i Air Fryer, som er på menuen på Pårupvej 61.
I går stod den på skarpe Ingefær-Frikadeller, med Pasta og Kompot af små Tomater, Løg og frisk Rosmarin.
I aften tager jeg forskud på week-enden, og laver Lamme-Frikasse med små stegte Kartofler og kølig Hvidvin fra Bergheim i Alsace.
God week-end!
Mandag den 8. januar 2024
Lam - igen

Lammekøllen fra Juleaften giver stadig lækker aftensmad.
I går blev til Lammefrikassé.
Kødet op af fryseren, til optøning.
Udskåret i mundrette bidder.
Ned i grryden med Kartofler, lidt vand, lidt Salt og lidt frisk Rosmarin, og så små-koge i en halv times tid.
En lille Smørbolle, og der er serveret.
En herreret, som gør sig godt med et glas Rødvin.
Og så er der stadig flere poser med Lam i fryseren.
Fredag den 22. september 2023





Lækker mad

Jeg elsker god mad, og jeg nyder at lave den til.
I øjeblikket er der mange gode ting at hente i haven og i drivhuset, blandt andet Tomater og Vindruer, så det bliver der eksperimenteret med for tiden.
Jeg forsøger mig også frem med forskellige krydderurter, især Estragon og Timian står for skud i disse dage.

Jeg har desuden købt mig Air Fryer nummer to.
Den første er nærmest som et "kar" hvor maden bliver proppet ned i, og der er ikke megen mulighed for at lave mere en én ting ad gangen.
Derfor er det for det meste også nødvendigt at have gang i en pande eller en gryde ved siden af.
Air Fryer nummer to ligner mere en traditionel ovn, hvor der er plads til flere plader.
På en måde er der mulighed for at lave flere ting samtidig - for eksempel kødet på den øverste plade, og grønstagerne på den nederste.
Den nederste er ligesom en bradepande, så grøntsagerne kan ligge og svømme i væde.

I ovnrummet er der rigeligt plads til en hel Kylling, og der er endda indbygget motor, så Kyllingen kan komme på spyd og stege roterende.
Der medfølger også en "tromle", så det er til at lave Pommes Frites. Og der er plader til at lave mad på flere spyd samtidig.
Det er meget nemmere at komme til tingende i den her Air Fryer, men den "gamle" har andre fordele, så jeg overvejer at min mad fremover primært skal laves i Air Fryer.
Dog bliver Kartofler forkogt i en gryde.
Sådan noget som Ris og Pasta bliver der eksperimenteret med i øjeblikket, og jeg har prøvet at lave begge ting i "bradepanden" i Air Fryeren. Vandet skal forvarmes i el-kedlen, ellers tager det alt for langt tid, men derudover fungerer det optimalt.

Denne ret er lavet i den nye Air Fryer i én arbejdsgang.
Kyllingen er flækket, og i den ene er der Timian, mens der er Estragon i den anden.
Kyllingen blev stegt på den øverste plade, sammen med et stykke Flutes.
Grøntsagerne - Tomater, Druer, Løg og Spidskål - blev overhældt med lidt Olivenolie og en kop kogende vand eller to fra el-kedlen.
Det hele fik 285 grader i 8 minutter - Flutes og Kylling blev vendt en gang, og Grøntsagerne blev omrørt - og det hele fik 8 minutter mere.
Det er nødvenligt at holde øje med Flutes, for det er hurtigt færdigt efter at være vendt, så det blev taget ud, da der stadig var cirka 5 minutter tilbage.

Nemt. Lækkert. Hurtigt. Og muligt at variere i det uendelige.
Kølig hvidvin passer fortrinligt til.
Lørdag den 5. august 2023



Livet er Skønt
Lige i øjeblikket er jeg endnu en gang ved at læse romanen "Daniels anden verden" af Leif Panduro.
Handlingen spreder sig over en mægtig bid af Storkøbenhavn, og formentlig i slutningen af 1960'erne.
Der er blandt andet en scene, hvor der optøjer ved den amerikanske ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København, og hovedpersonen - Daniel - besøger noget familien i en ejendom lige overfor ambassaden. Jeg besøgte også nogen i den ejendom - og nogenlunde på samme tid - der var dog ingen optøjer den dag.

Daniel bor i et højhus på Østerbro, "Ungkarle-siloen", som også er omtalt i romanen.
Hovedpersonen har en lejlighed dér, og jeg havde planer om at flytte derover, når jeg var blevet udlært, og havde overstået militær-tiden - men det kom til at gå ret meget anderledes.
Jeg var i lære fra 1964-68, og boede de sidste par år af læretiden i Hjørringggade på Østerbro, og havde udsigt til netop det højhus, som man kan se bag siloen.
I stedet for en lejlighed på Østerbro i København, med udsigt ud over Øresund - som herunder - bare fra en anden vinkel ...

... er jeg endt i Ellinge.
Men se lige den udsigt jeg har.

Livet er Skønt.
Ny art?


Er det en ny art - eller hvad i alverden er det, der sidder der ovre på hegnet?
Nååå!!
Når den bliver pakket ud, er det jo til at se, hvad det er.
